Glutenfri Grovboller
Her får du opskriften på den skønneste Glutenfri Grovboller. Disse Grovboller passer perfekt til en brunch, tilbehør til en skøn blandet salat eller bare en frokost bolle med pålæg. De er super skønne og har en god skorpe og en luftig konsistens. Det er en klar fordel når du bager glutenfrit brød at du har en røremaskine, dejen skal røres temmelig længe for at opnå samme struktur som almindeligt brød. Du vil også opdage at dejen er lidt geleagtig, så den skal have en anden omsorg for et godt resultat. De meltyper jeg har brugt er alle købt i en Helsekost butik, og er enten fra Biogan, Urtekram eller Aurion, samtidig med at de er økologiske. Det er lidt dyrt at starte op med glutenfri bagning, da der indgår mange forskellig meltyper til en omgang dej, men du får til gængæld et fantastisk brød ud af det, og hvad er alternativet? Det er bare så meget sjovere selv at bage sit brød og det smager også betydeligt bedre. Bollerne kan selvfølgelig fryses, de skal bare lige friskes op med en tur i ovnen.
Kalorieindholdet i en af disse Glutenfri Grovboller ligger på 169 Kcal. fordelt på 5,7 g protein, 27 g kulhydrater, 3,4 g fedt og 4,5 g kostfibre. Velbekomme…
Prøv også de Italienske boller som også er glutenfri følge linket her http://Italienske boller
Find mere inspiration på https://sunderekost.dk
Loppefrøskaller erstatter gluten og er bindemidlet i dit glutenfrie brød. Det skal tykne i væsken, på den måde fremmer det mest mulig elasticitet i brød og kager.
Ingredienser
- 9 dl. vand
- 1 tsk. æblecidereddike
- 10 g gær
- 35 g loppefrøskaller
- 125 g Teffmel
- 100 g Sorghummel
- 125 g Hirsemel
- 100 g Majsmel
- 3 tsk. havsalt
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1½ spsk. kokosfibermel
- 75 g hørfrø + lidt til pynt
Fremgangsmåde
- bland vand, eddike, gær og loppefrøskaller i røreskålen, rør det godt sammen mens du vejer de øvrige ingredienser af
- tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele godt sammen på en røremaskine i 10 – 15 minutter
- lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1½ – 2 timer under et rent viskestykke
- tænd ovnen på 200′ varmluft
- hæld forsigtigt dejen ud på en bord drysset med kerner eller frø og skær dejen ud i 12 stykker
- bollerne sættes forsigtigt på en bageplade med bagepapir og bages i en varm ovn, i 38 – 40 minutter
- bollerne køler af på en bagerist
Nyeste kommentarer