Squashdelle
Squashdelle eller grøntsagsdeller er virkelig lækkert, og de vitaminspækkede grøntsager giver en rigtig god smag samtidig med at de mætter. Det skønne ved disse Vegetardeller er, at du faktisk selv bestemmer hvad der skal i dem, og hvor store du vil lave dem. Det hele skal bare blandes sammen og lige hvile i 30 minutter i køleskabet, derefter formes f.eks. med en is ske, pensles med lidt olie for derefter at komme en tur i ovnen og vupti, så er der mad. Kan man få det nemmere. Jeg har i dag valgt at lave dem med squash og de er super skønne. Du kan faktisk også lave dem som bøffer og serverer dem i en skøn burgerbolle, sammen med nogle fritter og salat, så har du en anden udgave af samme “fars”
Skal lige huske at sige at de er perfekte til madpakken sammen med en salat eller bare som en hånddelle, hvem kan ikke li det.
Kalorieindholdet i en Squashdelle ligger på 84 Kcal. fordelt på 4,2 g protein, 6,2 g kulhydrat, 4,5 g fedt og 1,3 g kostfibre. Velbekomme
Prøv også Rødbedeburger eller Rødbedebøf med pocheret æg
Ingredienser
- 500 g revet squash, vredet fri for væde, brug evt. et viskestykke til dette
- 2 æg
- 2 tsk. spidskommen
- 80 g revet cheddar
- 2 løg i fine tern
- 4 fed knust hvidløg
- 120 g glutenfri havremel
- salt og peber
- olie til pensling
Fremgangsmåde
- bland alle ingredienserne sammen og stil farsen i køleskabet i 30 minutter
- tænd ovnen på 180′ og form farsen til 13 deller, jeg har brugt en is ske, og placer dem på en bageplade med bagepapir
- pensl dellerne med lidt olie og bag dem i ca. 25 minutter
Nyeste kommentarer