Gulerodsdelle med chili

Gulerodsdelle med chili

Gulerodsdelle med chili er en skøn vegetar delle med smæk på smagen. Grøntsagsdeller er en fantastisk spise, bløde, sødlig, stærk og saftige, og så lige et plus mere, de supernemme at lave. Gulerod, den skønne rodfrugt, der med sin sødme passer godt sammen med lidt chili,  smagssanserne får lige et lille spark. Det skal jo være en oplevelse for alle sanserne når man spiser.

Gulerodsdelle er simpel at lave og “farsen” kan laves i forvejen og bare vente i køleskabet på at blive tryllet om til de skønneste deller. De skal tilberedes i ovnen, så der er ikke noget svineri på komfuret med denne lille sag.

Gulerodsdelle med chili passer perfekt til at tage med i madpakken, og jeg kan da lige tilføje at begge mine børnebørn er vilde med dem, denne portion er bestemt ikke nok, når de spiser med, for som de siger “farmor der må gerne være nogen til madkassen” de smager nemlig også godt kolde. Skønne drenge, der er ikke meget de ikke spiser……. Jeg har faktisk også lavet bøffer af farsen, og drønet dem ind i en burgerbolle, sammen med en ærte puré og lidt salat, det kan bestemt også anbefales.

Kalorieindholdet i en Gulerodsdelle med chili ligger på 63 Kcal. fordelt på 2,8 g protein, 5 g kulhydrat, 3,2 g fedt og 1,5 g kostfibre. Velbekomme…..

Prøv også VegetardelleBlomkåls frikadelle eller denne skønne Shakshuka

Ingredienser

  • 500 g revet gulerod
  • 4 æg
  • 3 tsk. paprika
  • ½ rød chili skåret i små tern
  • 100 g revet cheddar
  • 2 finthakket løg
  • 4 fed presset hvidløg
  • 1 spsk. ærte protein, kan købes i helsekostbutikker
  • 120 g glutenfri havremel
  • salt og peber
  • lidt olie til pensling

Fremgangsmåde

  1. bland alle ingredienserne sammen
  2. stil farsen på køl i 30 minutter, så farsen kan sætte sig
  3. tænd ovnen på 180′
  4. farsen formes til delle og sættes på en bageplade med bagepapir
  5. pensles med lidt olie og bages i ca. 25 minutter

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>