Cremet karry kylling
Cremet karry kylling er en lækker og meget nem ret. Yderst smagfuld og cremet, men den indeholder også cremefine 15%, det gør altså noget godt for retter med karry.
Jeg kan varmt anbefale at bruge cremefine i stedet for piskefløde, jeg synes man får den samme smag ud af det, bare med meget færre kalorier, og det kan vi jo godt lide ikk. Der er rimelig meget fedt i piskefløde og jeg synes det er fantastisk at vi nu selv kan vælge en lavere fedt % uden at skulle gå på kompromis med smagen.
Tip til retten..….
Hvis du ikke har så meget tid til forberedelse samme dag retten skal spises, så kan du sagtens forberede det hele dagen før, du kan for øvrigt også lave hele retten dagen før, så den bare skal varmes i ovnen og risene koges. Du ved selv bedst hvad der lige passer dig.
Kalorieindholdet i en portion Cremet karry kylling ligger på 596 Kcal. fordelt på 34 g protein, 54 g kulhydrat, 24,5 g fedt og 8,5 f kostfibre. Velbekomme. Se flere opskrifter på https://sunderekost.dk
Ingredienser
- 4 kyllingebryster uden skind
- 1 stor rød peberfrugt, skåret i tern
- 2 løg i tern
- 4 fed hvidløg, hakket
- 3 porre, skåret i ringe og skyllet
- 4 spsk. Madras karry pulver
- salt og peber
- olie til stegning
- ½ l cremefine 15%
- 2 dl brune ris
Fremgangsmåde
- tænd ovnen på 175′
- kom lidt olie på en pande og tilsæt 2 spsk. karrypulver, som lige brændes lidt af
- krydr brysterne med salt og peber
- steg brysterne på panden i ca 4 minutter på hver side
- brysterne lægges i et ovnfast fad
- brug samme pande til det øvrige ved at tilsætte lidt mere olie og resten af karryen, samme måde som tidligere og svits løg, hvidløg, porre og peberfrugt til det er skvattet sammen
- hæld grønsagerne over brysterne i fadet
- kog panden af med cremefine og hæld det over kyllingen
- kog risene efter anvisning på posen
- fadet sættes i ovnen i ca. 30 minutter, læg evt. noget folie over så den ikke bliver så mørk i toppen
- serveres sammen med kogte ris
Nyeste kommentarer