Marinerede spyd med lam
Marinerede spyd med lam smager super godt så hvis du kan li lam er denne opskrift lige sagen. Den er meget smagfuld og super mør. Mange synes at lam smager som en uldtrøje, og jeg tror også på at det var sådan i “gamle” dage for mange år siden, men sådan er det bestemt ikke mere. Marinerede spyd med lam smager faktisk ikke af særlig meget lam, om det så er krydderierne eller lammet, måske en kombi af begge dele, ved jeg ikke men jeg kan ikke mindes at have fået lam med uldtrøje på siden jeg var barn, og jeg skal da lige hilse og sige at min mand var helt vild med disse spyd, og han er ikke særlig begejstret for lam. Så der blev da lige scoret nogle point der. Jeg har valgt at serverer en Aubergine dip til.
Velbekomme……
Kalorieindholdet i 1 portion Marinerede spyd med lam er 546 Kcal. fordelt på 53 g protein, 15 g kulhydrat og 31 g fedt.
Ingredienser
- 1 kg lamme culottelamme culotte
- MARINADE
- 1 løg i fine tern
- 4 fed hvidløg fint hakket
- 3 spsk. citronsaft
- 3/4 dl olivenolie
- 1 spsk. hakket timian
- 1 spsk. paprika
- ½ tsk. tørret chili
- 2 tsk spidskommen
- ½ bundt persille hakket
- SPYDENE
- 8 træspyd som lægges i vand nogle timer før
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- salt og peber
- 3 løg evt. rødløg
Fremgangsmåde
- fjern fedtet fra culotten og skær lammekødet i 4 cm store tern
- bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld det over kødet. bland det godt sammen og stil det i køleskaber i nogle timer for at trække
- skyl og rens peberfrugterne fri for kerner og skær dem i mindre stykker
- pil løgene og skær dem i kvarte
- tag kødet op af marinaden og lad det dryppe af, gem marinaden
- sæt skiftevis peberfrugt, kød og løg på spydene
- grill spydene 2 – 3 min på alle siderne, ved jævn varme og pensl med marinaden undervejs
- du kan godt bruge en almindelig stegepande hvis du ikke lige har en grill i nærheden
Nyeste kommentarer