Æggekage med laks
Æggekage med laks blev til grundet en misforståelse mellem min mand og jeg. Jeg havde bedt om fersk laks og han kom hjem med fersk varm røget laks, sådan kan det gå engang imellem. Resultatet blev til denne skønne Æggekage med laks som smagte fortræffeligt og det er bestemt ikke sidste gang jeg lave denne skønne ret. Jeg havde selvfølgelig en anden ide med broccolien, men den blev i stedet dampet og integreret i æggemassen. Den ide jeg havde med broccolien kommer så på et senere tidspunkt. Kalorieindholdet i en portion Æggekage med laks er 365 Kcal. fordelt på 32 g protein, 8,3 g kulhydrat og 21,3 g fedt. Velbekomme……
Ingredienser
- 125 g varm røget laks
- 8 grønne asparges
- 1 lille broccoli
- 1 spsk. chili pesto
- 6 æg
- 1 dl. mælk
- salt og peber
Fremgangsmåde
- skær broccolien i små buketter
- skyl aspargesen og knæk den træge del af
- damp grønsagerne i saltet vand, start med broccolien og det sidste ½ minut tilsættes aspargesen, de skal stadig have lidt bid
- kom grønsagerne på en varm pande sammen med chili pesto og bland det godt rundt
- pisk æggene sammen med mælk, salt og peber og hæld massen over grønsagerne
- pluk laksen og fordel den i æggemassen
- skru ned for varmen og læg låg på, til æggemassen er stivnet
- server evt. en skive ristet rugbrød til eller grøn salat
Nyeste kommentarer