Rabarber muffins med chokolade

Rabarber muffins med chokolade

Skønne og saftige Rabarber muffins med chokolade smager lige så godt som det lyder, dejlig syrlige fra rabarberne, og bitterhed fra den mørke chokolade. Server evt. disse skønne Rabarber muffins med chokolade sammen med en græsk yoghurt rørt op sammen med noget vaniljesukker. Jeg skulle lige hilse og sige at de passer perfekt til en eftermiddag i havestolen, under parasollen, hvis solen skulle brænde for meget. Kalorieindholdet i en Rabarber muffins med chokolade er 316 Kcal. fordelt på 5,6 g protein, 31 g kulhydrat og 19,5 g fedt. Lidt til den tunge side kaloriemæssig, men de smager skønt og er fyldige i smagen. Velbekomme….

Ingredienser

  • 120 g smør
  • 2 æg
  • 100 g hvedemel
  • 130 g rørsukker
  • 30 g kakao
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • ca. 150 g rabarber
  • 75 g mørk chokolade
  • 100 g græsk yoghurt 2%
  • 8 muffins forme

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 170′
  2. smelt smørret i en gryde ved lav varme
  3. pisk æg og sukker sammen
  4. pensl muffins formene med lidt af smørret
  5. hæld resten i æggeblandingen og rør det sammen
  6. bland mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver i og rør det sammen
  7. rens dine rabarber og skær dem i skiver ca. ½ cm
  8. hak chokoladen og bland det i dejen sammen med rabarberne
  9. kom til sidst den græske yoghurt i og rør godt sammen
  10. fordel dejen i 8 smurte muffins forme
  11. bages i ovnen i ca. 25 minutter, prøv med en kødnål for at se om de er færdigbagte
  12. server evt. en græsk yoghurt rørt op med vaniljesukker, smager skønt

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>