
Pandekage lagkage med citroncreme
Pandekage lagkage med citroncreme…… I dag er det som bekendt International pandekage dag i dag. Så skal du serverer pandekager til familien senere? Hvorfor så ikke lige prøve kræfter af med denne skønne pandekage lagkage med citroncreme og imponer familien. Min svigerdatter lavede den og den var virkelig smagfuld. Den er fra den store bagedyst, og den kan bestemt anbefales. Den smager gudeskønt og er dejlig frisk i smagen. Den kan måske virke lidt omfattende at lave, med hjemmelavet marmelade, men fortvivl ikke, den er ikke så svær igen, du kan jo købe færdig marmelade hvis du synes at tiden er knap. Rigtig god fornøjelse med projektet og glæd dig til den fantastiske dejlige smag. Kalorieindholdet i et stykke af denne skønne Pandekage lagkage med citroncreme ligger på 613 Kcal. fordelt på 11,5 g protein, 43,7 g kulhydrat, 43,7 g fedt og 2 g kostfibre. Nu er det jo en dessert og derfor ligger den af gode grunde i den høje ende af skalaen. Rigtig god fornøjelse og velbekomme…….
Ingredienser
- Pandekager
- 8 æg
- ½ l kærnemælk
- ½ l sødmælk
- 150 g smeltet smør
- 100 g flormelis
- 500 g hvedemel
- skal og saft fra 2 citroner
- Granatæble/hindbær marmelade
- 2 granatæbler
- 200 g frosne hindbær
- 5 g pektin, stivelsesmiddel som bruges til marmelade
- skal og saft fra 1 citron
- Mascarpone creme med citron
- 250 g smør
- 500 g flormelis
- skal og saft fra 2 citroner
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 500 g mascarpone
- 2 tsk. vaniljesukker
- Pynt
- friske hindbær
- granatæblekerner
- usaltede pistacienødder
Fremgangsmåde
- Dejen til pandekagerne røres sammen uden klumper
- steg 30 pandekager på en tør pande, der er rigelig med fedtstof i dejen
- Marmeladen
- kog granatæblekerner, sukker, citron og hindbær sammen til en marmelade
- sigt massen og tilsæt pektin, lad det koge i nogle minutter
- kom marmeladen på køl
- Mascarpone creme
- pisk smør, flormelis, citron og æggeblommer luftige
- tilsæt mascarpone, vaniljesukker og rør kraftigt
- Opbygning af kagen
- kom skiftevis et tyndt lag marmelade og et tyndt lag mascarpone creme på en pandekage, pas på du ikke kommer for meget mellem pandekagerne, da den ellers vil skride
- stabl dem så de ligger lige oven på hinanden
- fordel den sidste mascarpone creme på den øverste pandekage og pynt med friske hindbær og granatæblekerner
- drys hakkede pistaciekerner over og server dit mesterstykke.
Nyeste kommentarer