Sunderekost.dk
Marcipanhorn med fyld
Marcipanhorn med fyld er en god måde at få brugt resten af marcipanen fra julen. De er lækre sprøde udenpå og bløde og cremede indeni. Det kræver lidt øvelse at lave disse lækre marcipanhorn, men jeg er sikker på at du synes de er det værd,når du endelig sætter tænderne i dem.
Nyd de friskbagte marcipanhorn mens de er lune. De kan også fryses inden bagningen og sættes direkte i ovnen, fra fryseren, bagetiden vil da være lidt længere ca. 30 – 35 min.
Ingredienser
- DEJEN
- 225 g hvedemel
- 50 g mandelmel
- 2 spsk sukker
- 1 knsp. salt
- 150 g koldt smør
- 1 dl. kærnemælk
- 20 g gær
- 1 æggeblomme
- VANILJEREMONCE
- 100 g marcipan
- 50 g blødt smør
- 50 g rørsukker
- 2 tsk. vaniljeekstrakt
- 1 syrligt æble
- PYNT
- 1 æggehvide
- 50 g mandelflager
- 3 spsk. sukker
Fremgangsmåde
- Bland hvedemel, mandelmel, sukker og salt grundigt sammen i en skål og smuldr smøret heri til det får en konsistens som rasp
- lun kærnemælken i en gryde og smuldr gæren heri
- tilsæt æggeblommen og rør til gæren er helt opløst
- lav en fordybning i melblandingen og hæld mælkeblandingen i
- saml dejen hurtigt og stil den tildækket et lunt sted i 1 time
- Vaniljeremonce
- rør marcipan, smør, rørsukker og vaniljeekstrakt sammen i en skål
- skær æblet i mindre stykker
- tænd ovnen og sæt temperaturen på 200′
- Del dejen i to portioner
- tril hver portion til en kugle og rul dem ud til en cirkel ca. 25 cm i diameter
- del hver cirkel i 8 lige store trekanter og læg 2 tsk. creme og lidt æbletern i den brede ende på hver trekant
- rul trekanterne sammen til horn, start med den brede ende, og klem enderne sammen så fyldet ikke render ud under bagningen
- læg marcipanhornene med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æggehvide og drys med mandelflager og sukker
- bag marcipanhornene i 15 – 20 min. til de er gyldne
Nyeste kommentarer