Bedstefars skæg med rabarber

Bedstefars skæg med rabarber

Bedstefars skæg med rabarber er lavet med en luftig marengs og smager skønt oven på den bløde kage der er bagt med rabarberkompot. Jeg elsker den kombination, den søde marengs sammen med de let syrlige rabarber og så den bløde kagebund MUMS, lækkerier til ganen. Denne skønne kage passer perfekt til enhver lejlighed, men hvilken kager gør ikke det. Jeg har stadig masser af rabarber i min have så denne kage var oplagt at lave på sådan en regnvejrs dag. Du kan for øvrigt også lave denne kage med en jordbærmarmelade, brombærmarmelade eller hvad du nu lige har stående. Kalorieindholdet i et stykke Bedstefars skæg med rabarber ligger på 349 Kcal. fordelt på 5,4 g protein, 46 g kulhydrat, 15,7 g fedt og 24 g kostfibre. Velbekomme…..

Få mere inspiration på https://sunderekost.dk

Ingredienser

  • 250 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 4 æggeblommer, hviderne gemmes til marengs
  • 400 g hvedemel
  • 1 spsk. bagepulver
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 2½ dl mælk
  • Rabarberkompot
  • 250 g rabarber
  • 125 g rørsukker
  • Marengs
  • 4 æggehvider
  • 250 g rørsukker
  • lidt flormelis som drys på den færdige kage

Directions

  1. rabarberne varmes op i en gryde sammen med rørsukker og koger ved svag varme i ca. 5 minutter, stilles til afkøling til den skal bruges
  2. tænd ovnen på 175′
  3. pisk det bløde smør sammen med sukker til en cremet masse
  4. tilsæt blommerne et af gangen
  5. mel, vaniljesukker og bagepulver sigtes sammen og vendes i dejen skiftevis med mælken, til en ensartet masse
  6. dejen hældes ud i et lille ovnfastfad beklædt med bagepapir og bages i ca. 30 minutter
  7. æggehviderne piskes stive med 1 spsk. sukker og resten af sukkeret vendes forsigtigt i hviderne
  8. kagen tages ud og rabarberkompot fordeles på kagen og der toppes med marengslåg
  9. kagen skal have yderligere 10 – 15 minutter, marengslaget skal være gyldent
  10. kagen afkøles på en rist

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>