Æbleskiver
Æbleskiver kan de fleste vist godt li, med hvad med de gammeldags, har du prøvet dem ? Her taler jeg om æbler skåret i skiver, dyppet i en tyk dej og stegt på panden. Nøj siger jeg bare, de smager skønt og så ligger de godt i maven. Følger du Sensekost, så er det lige noget for dig evt. til morgenmad, super siger jeg bare. Server dem evt. sammen med lidt sirup. Kalorieindholdet i portion Æbleskiver ligger på 391,5 Kcal. fordelt på 9 g protein, 51,5 g kulhydrat, 15 g fedt og 6 g kostfibre. Der er ingen HF 1+2 men du kan altid supplerer med neget gnavegrønt, eller gemme det grønne til et mellemmåltid. Velbekomme…..
HF 3= æg
HF4= æble
fedt: smør
mælkeprodukt: mælk, cremefraiche 9%
Smagsgivere: kanel, vaniljesukker, sukker
Ingredienser
- 2 æbler
- 1 spsk. kanel
- pandekagedej
- 1,5 dl hvedemel
- ½ spsk. sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk kanel
- 1 æg
- ½ dl mælk
- 2 spsk. smør til stegning
- Cremefraiche 9% som tilbehør
Fremgangsmåde
- bland alle ingredienserne sammen til pandekage dejen og rør det godt sammen, tilsæt mælken lidt af gangen, dejen skal være ret tyk
- skyl æblet og skær dem i skiver ca. ½ cm tykke og udstik kernehuset
- drys kanel på begge sider af æble skiverne
- vend æble skiverne i dejen og steg dem på begge sider i smør på en varm pande, til de er gyldne
- server æbleskiverne sammen med lidt ahorn sirup eller cremefraiche
Nyeste kommentarer