Pebernødder

Pebernødder

Pebernødder kender vi alle og de hører julen til. Mine børnebørn elsker farmors Pebernødder og de kan bare ikke få nok af disse dejlige små krydrede skønheder. De elsker at være med til at lave dem og det kan være svært at undgå at der ryger lidt dej indenbords mens de fremstilles. Jeg har valgt at tilsætte revet skal fra en økologisk appelsin, hvilket får dem til at smage lidt mere af jul, og de smager skønt. Du kan vælge at forme dine Pebernødder, så de ligner de færdig købte fra supermarkedet eller du kan lade dem fremstå lidt rustikke i det så man kan se at det er hjemmebagte Pebernødder, smagen er stadig fantastisk og afhænger jo ikke af formen vel…. Velbekomme og god fornøjelse.

Ingredienser

  • 250 g smør
  • 250 g brun farin
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt hvid peber
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • ½ tsk. stødt nellike
  • revet skal fra en appelsin økologisk
  • 1 dl piskefløde
  • 500 g hvedemel

Fremgangsmåde

  1. pisk smørret sammen med den brune farin til en jævn og luftig masse
  2. bland melet sammen med alle de tørre ingredienser
  3. rør det hele sammen med piskefløden og appelsinskal til en fast masse
  4. rul dejen ud til pølser og stil det koldt 1 times tid
  5. tænd ovnen på 200′
  6. skær pølserne ud i 1 cm stykker, form dem og læg dem på en bageplade med bagepapir, de hæver ikke så meget så hvis du har 3 cm imellem dem skulle det være fint
  7. bages i 7 – 8 min til de er gyldne og sprøde

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>