Kagecreme

Kagecreme

Skøn hjemmelavet Kagecreme, findes ikke bedre og så er den så nem og hurtig at lave. Brug denne Kagecreme i lagkage, cremelinser, chokoladeboller, cremeboller eller i en rabarber trifli ja kort sagt, brug cremen til det du plejer, den smager skønt. Jeg synes det er lækkert med hjemmelavet Kagecreme, du bestemmer nemlig selv hvor meget vaniljesmag du vil have i og så ved du nøjagtig hvad cremen indeholder frem for at bruge pulver pisket i noget mælk. Jeg må hellere lige sige at jeg har brugt skummemælk til min Kagecreme, jeg synes den får en lettere konsistens og smagen er fantastisk.  Hvis du bruger økologiske blommer får din kagecreme en fantastisk gul farve, da økologiske æggeblommer er mørkere end de konventionelle. Velbekomme….. og rigtig god fornøjelse……

Kalorieindholdet i denne portion Kagecreme er 300 Kcal. fordelt på 13 g protein, 36 g kulhydrat og 11 g fedt

Ingredienser

  • 2 dl. mælk, jeg har brugt skummemælk
  • 1 spsk. maizena
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. bland den kolde mælk i en gryde sammen med maizena og rør det godt ud
  2. tilsæt resten og kog cremen under piskning til den har opnået en passende konsistens
  3. køl cremen af inden du bruger den i f.eks. lagkage, boller eller linser

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>