Omelet med løg og broccoli

Omelet med løg og broccoli

Omelet med løg og broccoli er en perfekt morgenmad hvis du er på sensekost. Den indeholder alle 4 håndfulde og holder dig mæt til næste måltid. Den er virkelig nem at lave og er lavet af rester af grønt fra middagsmaden dagen før, en rigtig god måde at få brugt de der små rester der er tilbage, umuligt at undgå, men gode at have alligevel, man skal bare huske ikke at smide dem ud, men tænke, hvad kan jeg bruge dem til i stedet for. Man kommer virkelig langt hvis man har det i baghovedet, både på pengepungen men bestemt og på kreativiteten. Kalorieindholdet i denne portion Omelet med løg og broccoli ligger på 420 Kcal. fordelt på 22 g protein, 11 g kulhydrat, 31 g fedt og 5,9 g kostfibre. Velbekomme…

HF 1+2= broccoli, løg

HF 3= æg

HF 4= brød

Fedt: parmesan, olie

Smagsgivere: salt, peber

Ingredienser

  • 2 æg
  • en rest bløde løg
  • en rest dampet broccoli
  • 1 spsk. olie
  • 2 spsk. frisk revet parmesan
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. skær broccolien i mindre stykker og kom dem på en lille varm pande sammen medolie og  løg
  2. pisk æggene sammen med salt og peber og hæld blandingen over grønsagerne
  3. læg et låg over stegepanden og skru ned for varmen, og lad æggemassen sætte sig
  4. riv ca. 2 spsk. parmesan over og flip omeletten sammen
  5. servet en skive brød til

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>