Mazarintærte med et twist
Dato on maj 3, 2020 by Lone Kragh Johansen in Desserter, glutenfri, Sæson, Vegetar
Mazarintærte med et twist er en skøn kage med en fin balance mellem den søde marcipan og det syrlige fra rabarberne, og så er den glutenfri, kan det blive bedre? Rabarber sæsonen er godt i gang så hvorfor ikke lige bruge lidt tid på en skøn kage som denne Mazarintærte med et twist. Jeg er sikker på at den vi vække begejstring når den serveres.
Rabarber er igen blevet populær. Både i rabarbertærter og -lagkager og i kompot. Ikke kun den søde kompot af årets første fine stilke, men også sammen med f.eks. løg og balsamicoeddike.
Rabarbersorter er meget forskellige. Nogle er tidlige, andre er sene. Nogle er små og med fine stilke som f.eks. jordbærrabarber, andre kan vokse til næsten halvanden meter høje planter på en god og godt gødet jord. Nogle er meget sure, andre knap så sure. Der er også forskel på stænglernes farve, fra helt grønne til helt røde, og saftens farve kan være fra farveløs til ret rødlig. Det er derfor en god ide bevidst at vælge sorter ud fra hvad man skal bruge dem til, og ikke bare plante den første og bedste plante, man støder ind i på planteskolen eller kan få forærende.
Kalorieindholdet i et stykke Mazarintærte med et twist ligger på 328 Kcal. fordelt på 5,3 g protein, 32,6 g kulhydrat, 19,5 g fedt og 1,9 g kostfibre. Velbekomme….
Find mere inspiration på https://sunderekost.dk
Ingredienser
- 200 g rabarber
- 200 g rørsukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 150 g revet marcipan
- 150 g smør
- 3 æg
- 80 g Finax melmix, den røde
- 80 g mandler
- 1 økologisk lime
Fremgangsmåde
- tænd ovnen på 175′
- rens rabarberne og skær dem ud i små tern
- vend dem med 50 g sukker og vaniljesukker
- riv marcipan og smør groft i en skål
- tilsæt resten af sukkeret og bland det sammen
- pisk æggene i et af gangen
- tilsæt mel og fintrevet lime skal i dejen og pisk det sammen
- hæld dejen i en smurt tærtefor ca 24 cm
- fordel rabarberne på kagen og hak mandlerne groft og fordel dem over rabarberne
- bag den på nederste rille i ca. 50 minutter til den er fast i midten
- kan nydes som den er eller med kold flødeskum eller creme fraiche
Nyeste kommentarer