Sunderekost.dk

Sunderekost.dk

Kyllinge wrap

Kyllinge wrap med salsa smager fantastisk. Den er hurtig og simpel at lave og passer perfekt på en varm sommerdag, hvor sulten ikke er så stor. Der er masser af krydderier i denne wrap og med salsa på toppen bliver den lige lidt ekstra spicy, jeg har brugt salsa “medium” men kan du ikke få den stærk nok kan du jo bruge “hot” i stedet for. Kyllinge wrap er også fantastiske at tage med på skovtur. Prøv disse kyllinge wrap en dag ved lejlighed.

Kalorieindholdet i en portion Kyllinge wrap med salat er 533 Kcal. fordelt på 40 g protein, 56 g kulhydrat og 17 g fedt

Ingredienser

  • 300 g kyllingebryst i strimler
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. sort peber
  • ½ tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. koriander knust
  • ½ tsk. spidskommen
  • ½ tsk karry
  • 1 tsk. urtegårdens krydderurtemix
  • 2 tsk. paprika
  • ½ tsk. knust fennikel frø
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 1 løg i strimler
  • 2 spsk. olie
  • 2 tortilla
  • 2 spsk.  salsa medium, eller hot (afhængig af hvor stærk du ønsker den) færdig på glas
  • 2 spsk. guacamole, færdig på glas
  • 200 g blandet salat

Fremgangsmåde

  1. krydr kyllingen med krydderimix og olie og steg den på panden i ca 2 min. under omrøring
  2. tilsæt peberfrugt og løg og steg videre i nogle min
  3. varm tortillaerne på en tør pande og fyld dem med kylling, salsa og guacamole
  4. serveres med blandet salat

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>