Glutenfri Gulerodsboller

Glutenfri Gulerodsboller

Gulerodsboller som er glutenfri og som smager skønt, det er der sikkert mange der efterlyser. De kommer så her. Du kan bruge disse Glutenfri Gulerodsboller til morgen, som tilbehør til en salat eller med noget salat og pålæg i. Jeg har selv problemer med gluten, men synes jeg har haft svært ved at finde noget brød der er luftigt og som smager godt. Affaldsstoffer og bakterier har en tendens til at ophobe sig i kroppe ved en hvederig kost, og en glutenfri periode kan mindske oppustethed. Hvede i hvidt brød og pasta er meget hårdt for kroppen at fordøje, derfor kan en pause fra gluten betyde en bedre fordøjelse. Men man skal samtidig huske at det ikke er nødvendigt at vælge gluten fra, med mindre at du lider af glutenallergi, men en lille pause skader bestemt ikke kroppen. Der findes en del glutenfri meltyper, Rismel, kokosfibermel, mandelmel, havremel, kikærtemel, quinoamel, sesammel, majsmel, hirsemel og boghvedemel. Jeg har det godt med havremel og sesammel i disse Gulerodsboller. Jeg har brugt 2 slags mel, men hvis der er noget andet mel du foretrækker frem for noget andet så brug det, kalorieberegningen passer så bare ikke. Kalorieindholdet i en Glutenfri Gulerodsbolle ligger på 161,5 Kcal. fordelt på 7,5 g protein, 18,5 g kulhydrat, 6 g fedt og 4,2 g kostfibre. Velbekomme…….

Ingredienser

  • 5 dl håndvarmt vand
  • 50 g gær
  • ½ dl. olie
  • 1 spsk. ahornsirup
  • 4 æg
  • 55o g havremel
  • 100 g sesammel
  • 2 spsk. Husk, den gule
  • 200 g revet gulerod
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. bland alle de tørre ingredienser godt sammen, og derefter den revet gulerod
  2. opløs gæren i det lunkne vand inden du blander alle de andre våde ingredienser sammen og mix det hele godt sammen
  3. form bollerne med våde hænder, det forhindre dejen i den klister fast til hænderne, ellers kan du bruge to skeer
  4. lad bollerne hæve i 45 minutter
  5. tænd ovnen på 170´
  6. bag bollerne i den forvarmet ovn i ca. 20 minutter, til de er gyldenbrune

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>