Jægergryde

Jægergryde

Jægergryde er en fantastisk dejlig ret, den blev til på en shelter tur, hvor det skulle være nemt, du ved kun en gryde, der kan tåle at stå i et bål, med i cyklen, sammen soveposer, mad, drikkevare, snacks osv…. Det kræver alligevel lidt når man skal overnatte ude i det fri, men super skønt.

Jægergryde er en skøn simreret, samtidig med at den i store træk kan passe sig selv på bålet. Man skal dog holde øje med om den løber tør for væde. Vi valgte at kalde den for Jægergryde da jeg var ude i skoven med mit yngste barnebarn på 7. Han fik med sin hjemmelavet flitsbue nedlagt både bjørne, dinosaurer og løver.  Skønt med fantasien i den alder. Du kan også bruge svinekød eller lam i din Jægergryde, hvis du fortrækker det. Det skal jo bare være så nemt som overhovedet muligt. Derfor er retten også lidt rustik. Alt er faktisk forberedt hjemmefra, lige til at hælde i gryden når bålet er klar. Kalorieindholdet i en portion Jægergryde ligger på 434 Kcal. fordelt på 37 g protein, 36 g kulhydrat, 15 g fedt og 8,5 g kostfibre. Så er der også plads til dessert, nemlig skumfiduser over gløder lagt imellem to mariekiks. Velbekomme……

Få mere inspiration på http://sunderekost.dk

Ingredienser

  • 600 g oksekød i tern
  • 200 g bacon i tern
  • lidt olie til stegning
  • 1 bk. champignon, renset og  i kvarte
  • 1 bundt bladselleri i grove stykker
  • 3 store løg i grove tern
  • 2 spsk. paprika
  • 500 g gulerødder, skrællet og i grove skiver
  • 400 g små kartofler, gerne med skræl
  • 1 bundt krydderurter, timian, laurbærblade, rosmarin……
  • 2 oksebouillon terninger
  • salt og peber
  • ½ l madfløde
  • 2 ds hakkede tomater

Fremgangsmåde

  1. du starter selvfølgelig med at lave et fornuftigt bål
  2. kom lidt olie i den varme gryde og smid bacon i, rør det godt rundt så det ikke sætter sig i 3 – 4 minutter
  3. tilsæt kødet og rør godt så det bliver brunes, krydr med salt og peber
  4. derefter tilsættes løg, gulerødder og svampe som lige bliver brunes af
  5. hæld de små kartofler og krydderurter ved og kom vand ved så det næsten dækker og læg låg på og lad det simre i 20 – 25 minutter
  6. hold øje med at gryden ikke løber tør for væske, det fordamper hurtigere på denne måde
  7. tilsæt de hakkede tomater og fløde og varm retten godt igennem
  8. smag til med salt og peber

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>