Sliders med Laks
Dato on juli 21, 2016 by Lone Kragh Johansen in Forretter, Hovedretter, Snacks
Nu hedder det ikke sandwich mere, men Sliders, et lille fancy ord som dækker over en lille burger. Sliders med Laks smager fantastisk og er perfekt at tage med til strandturen, skovturen eller som hyggemad til gæster på en lun sommeraften. Sliders kan fyldes med alt hvad hjertet begærer, for husk at det jo bare er en opdateret sandwich, intet andet. Jeg har ofte brugt dem til børnebørnene når vi skulle have burger. De almindelige store burgerboller kan ofte virke uoverskuelige for børn, hvorimod de små sliders ligger godt i hånden, og så kan de jo altid spise to. Kalorieindholdet i en Sliders med Laks er 284 Kcal. fordelt på 15,6 g protein, 27,3 g kulhydrat og 11,6 g fedt. velbekomme…..
Ingredienser
- 300 g varmrøget laks
- 2 spsk græsk yoghurt 2 %
- 2 spsk. fint hakket dild eller purløg
- salt og peber
- et par håndfulde blandet salat
- 6 slider – boller, eller små grovboller
- server evt. en dilddressing til, lavet af yoghurt, finthakket dild, sød sennep og lidt salt
Fremgangsmåde
- lun bollerne efter anvisning på pakken
- rør laksen med yoghurt og dild
- smag til med salt og peber
- lav en dressing af yoghurt, dild og sød sennep og smag den til med salt
- fyld bollerne med salat, laks og dressing og server dem med det samme
Nyeste kommentarer