Marengs kage med is

Marengs kage med is

Marengs kage med is er for den søde tand, da marengs kun består af æggehvider og sukker. Den står for mig som en rigtig sommerdessert. Den smeltet bitre chokolade letter lidt på det søde og sammen med is er den skøn. Hvis du fortrækker det kan du også lave 24 små bunde, som du så portions anretter i stedet for, det ser festligt ud uanset hvad. Prøv dig frem og se hvad der dur for dig. Marengsbundene kan holde sig i en tæt beholder, så du kan sagtens lave dem i forvejen.

Velbekomme…..

Kalorieindholdet i et stk. Marengs kage med is er 255 Kcal fordelt på 6 g protein, 41 g kulhydrat og 7 g fedt

Ingredienser

  • 6 æggehvider
  • 200 g flormelis
  • 100 g mørk chokolade 70%
  • 1 l jordbær is
  • friske jordbær til pynt

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 150′
  2. pisk æggehviderne sammen med flormelis med en elpisker, det skal være så stift at furene fra elpiskeren kan stå alene
  3. fordel massen i to runde cirkler på bagepapir og bag dem i ovnen i 35 – 40 min.
  4. sluk ovnen og lad dem tørre i 3 – 4 timer inden brug
  5. brug evt. en
  6. smelt chokoladen i et vandbad
  7. pynt de kolde marengsbunde med smeltet chokolade
  8. fordel jordbær isen på en marengsbund evt med lidt skåret friske jordbær og læg den anden som låg
  9. pynt med friske jordbær

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>