Majspandekage

Majspandekage

Majspandekage smager skønt og er et fantastisk tilbehør til dit stegte kød, samtidig er det en anderledes måde at få dine grønsager på, og jeg er sikker på at de vil blive et hit hos dig som de er hos mig. Kom gerne godt med krydderier i hvis det er det du er til. Jeg har nøjes med at krydre mine med salt og peber. Disse små skønheder er helt i stil med sensekost, hvis du følger den. De er super nemme at lave og det tager ca. 30 minutter at lave disse Majspandekager og så har du et skønt tilbehør der er anderledes, det er jo det vi gerne vil så vi ikke kører rundt i den samme rille hele tiden. Prøv også at serverer dem sammen med noget røget laks, det bliver de bestemt ikke ringere af. Opskriften findes på hjemmesiden. Kalorieindholdet i en Majspandekage ligger på 140 Kcal. fordelt på 6,25 g protein, 14,7 g kulhydrat og 5,8 g fedt. Velbekomme…….

HF1: squash

HF3: kikærtemel, æg

HF4: majs

Fedtstof: olie

Smagsgivere: dild, persille. purløg, salt, peber

Ingredienser

  • 1 ds. majs
  • 1 squash
  • 60 g kikærtemel
  • 2 æg
  • 1 tsk. groft salt
  • lidt peber, tilsæt gerne andre krydderier hvis du vil
  • 1 spsk. hakket dild
  • 1 spsk. hakket persille
  • 1 spsk. klippet purløg
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt olivenolie til at stege dem i

Fremgangsmåde

  1. hæld vandet fra majsene
  2. riv squashen og pres væden ud af dem
  3. bland æggene sammen med krydderierne og krydderurterne
  4. tilsæt kikærtemel og bagepulver og lad dejen stå i ca 10 minutter, tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er for tynd
  5. steges i varm olie på begge sider, som tykke pandekager

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>