Kartoffelsalat med dild

Kartoffelsalat med dild

Kartoffelsalat findes i utallige afskygninger, jeg har mange variationer at vælge imellem, denne her er så endnu en du kan føje til samlingen. Kartoffelsalat med dild er en af mine favoritter, da der er knald på smagen af dild, jeg elsker at bruge krydderurter og gerne meget af det. Den er ikke kun indbydende at se på, den smager altså også himmelsk og er bestemt en af mine favoritter, da den har en sur/sød smag. Lav den gerne dagen før, da den har godt af at stå og trække, ellers minimum 1 time i køleskabet. Kartoflerne må gerne tage smag af dressingen. Kartoffelsalat kan spises hele året rundt og er bestemt ikke kun en sommer spise, husk det 😉 Kalorieindholdet i en portion Kartoffelsalat med dild er 287 Kcal. fordelt på 3,5 g protein, 34,5 g kulhydrat og 14 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 500 g kogte nye kartofler
  • 2 små rødløg
  • 1 stort bundt dild
  • 200 g radise
  • 100 g sorte oliven
  • 3 spsk olivenolie
  • 1,5 spsk citronsaft
  • 2 spsk. sukker
  • salt og peber

<fremgangsmåde

  1. bland olie, citronsaft og sukker sammen og smag til med salt og peber, smagen skal være frisk
  2. skær kartoflerne i mundrette stykker
  3. skær løget i strimler
  4. del radiserne i kvarte
  5. pluk dilden i små buketter
  6. bland det hele sammen med dressingen
  7. lad kartoffelsalaten trække på køl i mindst 1 time, gerne til dagen efter

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>