Kanelboller med æble

Kanelboller med æble

Kanelboller med æble er en lækker lille snack, passer perfekt til skovturen eller strandturen, så man har lidt sødt med til senere på dagen, men smager altså også skønt med koldt smør på. Mine børnebørn er vilde med dem, og spørger tit om jeg har bagt Kanelboller, de børn er rigtig glade for hjemmebagt brød, synes der dufter skønt når der bages og deltager gerne selv med formning af dejen. Det bliver ofte til nogle ret så fantasifulde dyr, og findes der noget bedre end at spise det man selv har haft fingrene i. Derfor er det også en god ide at indrage børnene når der skal laves aftensmad, de får større forståelse for maden og så er det meget nemmere at få dem til at smage på nye ting.

Kalorieindholdet i en Kanelbolle med æble er 247 Kcal. fordelt på 6,9 g protein, 45,7 g kulhydrat og 3,7 g fedt

Velbekomme……

Ingredienser

  • 2 dl. vand, lunkent
  • 25 g gær
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. rugkerner, bageklar fra Finax
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 stort revet æble, gerne med skral
  • ca. 500 g hvedemel, kommer lidt an på hvor meget væde der er i æblet
  • 1 æg til pensling
  • TOPPING
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde

  1. opløs gæren i det lunkne vand
  2. tilsæt kerner, krydderier og det revet æble
  3. bland mel i lidt af gangen, dejen skal være blød og smidig
  4. stil dejen til hævning i en ½ time et lunt sted, dæk den til med et rent viskestykke
  5. form dejen til 10 boller og lad dem hæve yderligere en ½ time på bagepladen
  6. bages i en forvarmet ovn ved 180′ i 10 – 12 min

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>