Havregrynskugler
Juletid kalder altså også på Havregrynskugler, men de kan selvfølgelig laves året rundt, hvis man har lysten til det. Denne udgave er lavet med Baileys og de smager skønt. Jeg har dog valgt at dele min masse i to, for jeg havde planer om at jeg gerne ville have lidt appelsinsmag i den ene halvdel. Jeg må sige at det var et perfekt valg, for nu har vi nemlig to slags, så der er lidt for enhver smag. De er faktisk supernemme at lave og jeg har gjort det at jeg har brugt en stavblender til mine havregryn og kokos, synes bedre om dem på den måde. Havregrynskugler laves sikkert i mange udgaver, nogle er bare med havregryn, andre har f.eks. dadler i for at give lidt sødme, man kan også vælge at dyppe dem i smeltet chokolade, smag og behag er forskellig og der er slet ingen facitliste over hvordan Havregrynskugler skal være. Prøv dig frem til din egen favorit. Kalorieindholdet i en Havregrynskugle er 79,1 Kcal. fordelt på 0,72 g protein, 5,95 g kulhydrat og 5,7 g fedt. De hører ikke til de sundeste snack, men husk alt med måde. Velbekomme…….
Ingredienser
- 180 g blødt smør
- 4,5 dl havregryn
- 3 dl kokosmel
- 1,5 dl flormelis
- 5 spsk kakaopulver
- 2 spsk vaniljesukker
- 4 spsk Baileys
- ½ tsk. appelsinpasta, hvid du ønsker nogle med appelsinsmag
- krymmel, kokos eller hakkede nødder til at rulle Havregrynskuglerne i
Fremgangsmåde
- bland alle ingredienserne godt sammen og rul dem i passende kugler
- rul dem derefter i noget krymmel, kokos eller hakkede nødder
- stil dem koldt og nyd de skønne kugler
Nyeste kommentarer