Sunderekost.dk
Grønsagstærte med bacon
Grønsagstærte med bacon smager altså fantastisk. Den er super nem at lave og med en dejlig blandet salat til udgør den et dejligt måltid. Du kan komme de grønsager i som du nu har lyst til. Den smager også godt kold, lav den og tag den med på skovtur eller stranden og du har et nemt og let måltid. Du kan lave grønsagstærten i forevejen og evt. lune den senere når du skal bruge den. Tærter kan laves i mange variationer, du bestemmer selv, prøv dig frem og find din egen favorit. Der er mange skønne grønsager at vælge imellem.
Kalorieindholdet i denne grønsagstærte er 2550 Kcal. fordelt på 128 g protein, 175 g kulhydrat og 154 g fedt.
Ingredienser
- 120 g hvedemel
- 60 g grahamsmel
- 100 g koldt smør
- 3 spsk vand
- fyld
- 3 æg
- 2 dl græsk yoghurt 2 %
- salt og peber
- ½ tsk. revet muskatnød
- 100 g revet ost
- 100 g bacon
- 1 broccoli, i små buketter
- 1 stor gulerod, revet
- 1 lille løg, i tern
- 2 håndfulde spinat
Fremgangsmåde
- skær smørret i tern og bland det med melet
- kom vandet ved og ælt det godt sammen
- rul dejen ud så den passer til din tærteform
- stil den i køleskabet til du skal bruge den
- rist bacon og løg af på en pande, når det er ved at være færdig, kommer du den skyllede spinat ved og lader det svitse med i ½ min, til det er faldet sammen, tag det af varmen og lad det køle af
- kog broccolien i et par min og hæld vandet fra
- fordel bacon, løg, spinat, revet gulerod og broccoli i tærtefadet
- bland æg, yoghurt, og krydderier godt sammen og hæld det over grønsagerne
- drys med revet ost og bag i en forvarmet ovn i 35 – 40 min ved 180′
Nyeste kommentarer