Sunderekost.dk

Sunderekost.dk

Farserede squash med hvidløg og bacon

Farserede squash med hvidløg og bacon er en fantastisk måde at bruge denne grønsag på. Den er nem at lave og den smager bare af sol og sommer. Har man squash i sin have,  har man inden man får set sig om, en masse der skal høstes, og så er det bare med at komme i gang med at få dem brugt, da de ikke holder så længe. De er nu bedst mens de er små, helst ikke mere end 20-25 cm lange. Skulle en ha løbet løbsk, kan den altid bruges til sauce, som evt. kan fryses. Du kan fylde dine squash med det hakket kød du fortrækker her har jeg brugt hakket kalv og flæsk, men det smager også godt med oksekød, kylling og lam. Man kan sige at retten er en resteret for du kan tilsætte dine rester i farsen, det er en rigtig god måde at få dem brugt på. Prøv også http://Farseret peberfrugt

Farseret squash med hvidløg og bacon indeholder 660 kcal. pr. portion

Energifordeling: Fedt 26 %   Kulhydrat 46 %   Protein 28 %

Ingredienser

  • 250 g hakket kalv og flæsk 3-7 %
  • 1 æg
  • 1 mellem stort løg, små tern eller revet
  • ½ kinesisk hvidløg, små tern
  • ½ dl. skummemælk
  • 1½ spsk. hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 150 g kalkunbacon i skiver, 8 stk.
  • 4 squash
  • 2 mellem store løg
  • 1 kinesiske hvidløg, små tern
  • 2 ds. hakket tomater, evt. med chili
  • 1 ds. tomatpure
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 1 spsk. olie

Fremgangsmåde

  1. Bland kødet sammen med løg, hvidløg, æg, mælk, mel, salt og peber
  2. stil det i køleskabet.
  3. Skyl squashen og flæk 2 af dem på langs
  4. Fjern kernerne med en ske og læg dem til side
  5. Skær de sidste 2 squash og løg i ensartet tern
  6. fyld farsen i de udhulede squash og læg kalkunbacon på toppen
  7. sættes i en forvarmet ovn i 30-40 min ved 180 grader, eller til baconen er brun og sprød
  8. hæld olien i en gryde og svits løg, hvidløg og squash, det må ikke tage farve
  9. hæld hakkede tomater og tomatpure ved
  10. lad det småsimre i 20-25 min

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>