Farmors kærnemælks horn
Farmors kærnemælks horn smager fantastisk, de er dejlig tykke og bløde og søde indeni. Fantastisk lille stykke kage til at tage med på farten, skovturen, strandturen, eller som en lille veninde gave, altid rart at forsøde tilværelsen for andre. Farmors kærnemælks horn er nemme at lave og de er fryse egnet, så kan du altid lige tage et par stykker frem, hvis du skulle få uventet gæster. Velbekomme……
Kalorieindholdet i et af Farmors kærnemælks horn er 146 Kcal. fordelt på 3,5 g protein, 20 g kulhydrat og 6 g fedt
Ingredienser
- 80 g smør
- 1.5 dl kærnemælk
- 25 g gær
- 6 tsk. rørsukker
- 1/4 tsk. salt
- 1 æg
- 340 g hvedemel ca.
- 1 æg til pensling
- Fyld
- 100 g marcipan
- 120 hindbær marmelade
- Pynt
- glasur, flormelis og vand
- frysetørret hindbær, eller hakket nødder
Fremgangsmåde
- smelt smørret i en gryde
- bland kærnemælken i
- opløs gæren i blandingen og tilsæt de øvrige ingredienser
- stil dejen til hævning i en ½ time
- ælt dejen igennem og del den i to
- rul dejen ud i 2 cirkler og del hver cirkel i 8 trekanter
- bland marcipan og marmelade sammen
- læg en skefuld marcipan i den brede ende af trekanten og rul dem sammen
- læg hornene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i yderligere 30 min
- bages i en forvarmet ovn 200′ i 15 – 20 min, til hornene er gyldne
- pynt de kolde horn med glasur og frysetørret hindbær
Nyeste kommentarer