Efterårs suppe
Skal det være nemt, er denne suppe måske lige noget for dig. Efterårs suppe er en suppe jeg fik lavet da jeg lå syg og ikke havde så meget energi til at lave mad. Dette er virkelig den nemmeste og hurtigste suppe du kan lave. Den er lavet på frosne grønsager, du vælger selv hvilke grønsager den skal indeholde, bouillonterninger jeg har brugt høns og grønsager, vand og kød/melboller. En fantastisk smagfuld og mættende suppe, med et lille spark af chili, hvis du spørger mig. Hjemmelavet og alligevel super nem at have med at gøre. Når energien ikke er på sit højeste, er det bare med at springe på de produkter der findes, for at gøre det hele så meget nemmere. Du kan, hvis du vil, jo vælge at lave den uden kødboller, så er den vegetarisk.
Kalorieindholdet i en portion Efterårs suppe ligger på 397 Kalorier fordelt på 15,3 g protein, 33,1 g kulhydrat, 21,8 g fedt og 8,1 g kostfibre. God fornøjelse….
Find mere inspiration på http://Sunderekost.dk
Ingredienser
- 1 pose suppeurter fra frost, fra Rema 1000
- 1 pose blomkålsblanding fra frost, fra Rema 1000
- 4 hønsebouillonterninger
- 2 grønsags bouillonterninger
- 2 l vand
- 2 t-ske chilipasta
- 1 pose kød/melboller
- salt
Fremgangsmåde
- kom alle grønsagerne i en gryde sammen med bouillonterningerne og kog grønsagerne efter anvisningen på posen
- kom kød og melboller i og varm suppen godt igennem, uden at den koger
- smag til med chilipasta og salt
- server suppen rygende varm og nyd den varme suppen giver i kroppen
Nyeste kommentarer