Chokolade cookie
Skønne glutenfrie Chokolade cookie til den søde tand. Jeg synes virkelig at jeg har været aktiv i min ferie, der har nemlig været god tid til at bage og prøvet nogle ting af, og sjovt nok så har ingen i familien protesteret imod dette tiltag 🙂 Jeg synes det er skønt at eksperimenterer i køkkenet uanset om det er brød, kager eller varme retter. Jeg tænker at du sikkert har det på samme måde. Jeg springer bare ud i det og lære samtidig af det. Hvis du ikke er så meget for mørk chokolade kan du snilt skifte den ud med en lys chokolade. Prøv også med hakke mandler som drys inden de bages, skal dog lige trykkes lidt ned i dejen. Selvom det er glutenfri, kan man jo godt eksperimenterer lidt med ens egne favoritter i forhold til chokolade, nødder, kokos osv…
Disse Chokolade cookie er lidt heftige i forhold til størrelsen, men du kan jo vælge at lave dem i halv størrelse og derved få 52 skønne cookies ud af denne portion og derved halvere du jo så også kalorieindholdet. Kalorieindholdet i en Chokolade cookie, som vejer ca. 42 g hver, ligger på 188 Kcal. fordelt på 1,6 g protein, 23 g kulhydrat, 10 g fedt og 0,4 g kostfibre. Velbekomme….
Prøv også glutenfrie opskrift på Rundstykke med chiafrø
eller hvad med en super sprød Cookie med tranebær
Find flere glutenfrie opskrifter på https://sunderekost.dk
Ingredienser
- 250 g blødt smør
- 270 g rørsukker
- 1 tsk. havsalt
- 2 æg
- 100 g boghvedemel
- 100 g majsmel
- 100 g fuldkornsrismel
- 70 g majsstivelse
- 1 tsk. bagepulver
- 100 g mørk chokolade min 55%
Fremgangsmåde
- rør smør, sukker og salt sammen på røremaskine eller brug en håndmikser
- tilsæt et æg af gangen
- bland melet sammen med bagepulver og tilsæt lidt af gangen mens du pisker blandingen sammen
- hak chokoladen og rør den i dejen med en dejskraber
- sæt din cookie dej på en bageplade med bagepapir, med to skeer, dejen flyder ud så sørg for at der er god plads
- bages i 175′ varmluft i ca. 20 minutter
- de skal være brune i kanten og ikke alt for bløde i midten, når de tages ud af ovnen
- cookies køler af på en bagerist, de bliver sprøde når de er kolde. Opbevares i en bøtte eller lignende med tætsluttende låg
Nyeste kommentarer