Blommetrifli

Blommetrifli

Blommetrifli, er simpelthen en suveræn dessert. Sæsonens mørke lilla blommer passer fortrinligt til en trifli med det ene gode lag blommer og hjemmelavet vaniljecreme efter det andet og sammen med knuste makroner er det altså en himmerigsmundfuld, der bare ikke kan slås af andre desserter på denne tid af året. Blommer indeholder 46 Kcal pr 100 g så man kan ikke påstå at den er fedende, men det går derimod galt når man blander den med alle de lækre sager som gør Blommetriflien til en lækkerbisken, nå men mon ikke det går for denne ene gangs skyld. Kalorieindholdet i en portion Blommetrifli ligger på 465,2 Kcal. fordelt på 4,4 g protein, 60,8 g kulhydrat, 22,6 g fedt og 1,62 g kostfibre. Velbekomme…..

Ingredients

  • 500 g blommer
  • 1 dl. rørsukker
  • korn fra en ½ vaniljestang
  • evt. 4 spsk. Amaretto eller et par spsk. vand
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • VANILJECREME
  • 1½ dl. piskefløde
  • 1½ dl. sødmælk
  • ½ vaniljestang
  • 2 æggeblommer
  • 50 g rørsukker
  • 20 g majsstivelse
  • 20 Makroner
  • 1 dl. pislefløde til pynt, pisket til flødeskum dog ikke for stiv

Directions

  1. skyl blommerne og del blommen og fjern stenen
  2. varm langsomt blommerne op sammen med 2 spsk. vand, sukker og vaniljekorn, til sukkeret er smeltet
  3. tag 3 spsk. af væden i en lille skål
  4. lad blommerne småsimre, til de har en passende blød konsistens
  5. tag gryden af varmen og lad blommerne køle lidt af
  6. bland bland din jævning af saft og kartoffelmel i
  7. hæld blommerne i en lufttæt beholder og stil den på køl indtil den skal serveres
  8. VANILJECREMEN
  9. varm fløde og mælk op til kogepunktet under omrøring
  10. flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
  11. kom korn og stang i mælkeblandingen og rør så kornene fordeler sig, og lad det småsimre
  12. pisk blommer og sukker tykt i en skål, gerne med en elpisker
  13. pisk majsstivelse i
  14. bland en lille smule af den varme mælkeblanding i og hæld derefter hele æggeblandingen i gryden
  15. varm det hele op ved svag varme til cremen tykner, den må ikke koge!!
  16. tag gryden af blusset og lad cremen afkøle
  17. fjern vaniljestangen inden du anretter
  18. anret blommerne i glas skiftevis med blommer, vaniljecreme og let knuste makroner
  19. pynt af med lidt flødeskum på toppen og server

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>