Bagte grøntsager med kylling

Bagte grøntsager med kylling

Bagte grøntsager med kylling må vist være den nemmeste ret i verden. Det hele passer nemlig sig selv i ovnen så du kan slappe af med noget andet. Farverne i denne ret er bare så tiltalende så man næsten ikke kan undgå at mundvandet begynder at løbe. Først og fremmest spiser vi jo med øjnene og maden må gerne være farvestrålende og tiltalenden at se på og så skal den desuden dufte rigtig godt. Alt dette har du i denne ret. Bagte grøntsager med kylling er en super nem ret som kan forberedes i forvejen og indeholder få kalorier. Velbekomme….

Kalorieindholdet i en portion Bagte grøntsager med kylling er 566 Kcal. fordelt på 43 g protein, 78 g kulhydrat og 11,5  g fedt

Ingredienser

  • 2 stk kyllingebryster uden skind
  • 2 dl. skyr 0,2%
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 4 gulerødder skrællet
  • 4 kartofler mellem str.
  • 2 rødbeder
  • 6 radiser
  • 2 pastinakker
  • 2 rødløg i kvarte
  • 1 spsk. olie
  • 5 forårsløg
  • fint hakket dild
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. skræl rodfrugterne og skær alle grøntsager så de har samme størrelse
  3. kom kartofler, grøntsager og radiser hele i en frostpose sammen med olien og bland det godt sammen
  4. hældes i et ovnfastfad med bagepapir og sættes i ovnen i ca. 20 min, krydr med salt og peber
  5. bland skyr sammen med sennep og honning og smag til med salt
  6. kom 1 spsk. af blandingen på brysterne og læg dem sammen med grøntsagerne de sidste 20 min
  7. drys med forårsløg og dild inden retten serveres

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>