Dessert med sommermodne bær
Dessert med sommermodne bær, hvem kan sige nej tak til det? Det smager pragtfuldt og så ligger den godt i maven efter et godt måltid fra grillen. Den er fuld af sødme og knas, præcis som en dessert skal være og lemon curd byder ind med det syrlige. 20 minutter max. så har du en lækker dessert på bordet. Prøv den en dag, den bliver et hit på bordet. Kalorieindholdet i en portion Dessert med sommermodne bær er 278,5 Kcal. fordelt på 6,6 g protein, 27,8 g kulhydrat og 17 g fedt. Velbekomme…..
Ingredienser
- 1 pk. a 8 stk. Furniss originale gingers, eller anden “småkage” med ingefær
- 30 g smør
- 1,5 dl græsk yoghurt 0%
- 1 tsk. flydende vanilje
- 1 tsk. flormelis
- 6 spsk. lemon curd, kan købes færdig
- 50 g mandler
- lidt citronskal
- 2 bk. hindbær
Fremgangsmåde
- hak mandlerne og rist dem let på en varm pande
- knus imens kagerne så det bliver til smuldr, put dem evt i en pose, pak det ind i et viskestykke og giv dem nogen slag med kødhammeren
- hæld dem ved mandlerne og varm det igennem
- tilsæt smør og citronskal og bland det godt sammen
- sluk for varmen og fordel det i 6 dessert glas efter eget valg
- bland yoghurt sammen med flormelis og flydende vanilje
- skyl hindbæerne og dup dem tørre med lidt køkkenrulle
- kom 1 spsk. lemon curd i glassene og derefter hindbær og slut at med yoghurt på toppen
Nyeste kommentarer