Varm æbledrik
Varm æbledrik er en varm og krydret drik som kan nydes efter en rask tur i skoven, den giver hurtig varmen og smager skønt. Varm æbledrik indeholder ikke alkohol og kan derfor drikkes af alle, der skulle få lysten til denne skønne og krydrede drik. Skulle du få lyst til en rask gå tur i skoven mens sneen stadig ligger og gør landskabet smukt i sin hvide dragt, kan du tage den med i en termokande og nyde den evt. sammen med nogle hjemmebagte boller hvis i trænger til en lille pause i den skønne danske natur.
Kalorieindholdet i 1 dl. Varm æbledrik med mandler og rosiner er 110 Kcal. fordelt på 2,1 g protein, 18 g kulhydrat og 3,5 g fedt. Uden rosiner og mandler indeholder den kun 43 Kcal.
Ingredienser
- 1 l æblemost, færdig eller frisk presset
- 2 cm frisk ingefær, skrællet og i skiver
- skal af en appelsin, økologisk
- 2 stk. hel kanel
- 10 nelliker
- 10 stk. kardemomme kapsler
- 1 stjerneanis
- 2 spsk. mørk farin
- 100 g rosiner
- 100 g smuttede mandler
Fremgangsmåde
- skær skallen af appelsinen i tynde skiver uden at få den hvide med
- kom æblemosten i en gryde sammen med alle krydderierne og brun farin og lad den koge langsomt op
- lad den småsimre under låg i 20 min
- si æbledrikken og kom rosiner og mandler i og lad den småsimre i 5 min
- hæld den varme æbledrik i glas og nyd den mens den er varm
Nyeste kommentarer