Tunsalat med rødbede æg

Tunsalat med rødbede æg

Tunsalat med rødbede æg er en simpel og yderst lækker salat, anderledes og sjovt med det røde æg. Jeg har købt en færdig snittet salat, kogt lidt pasta og det kogte æg har ligget i rødbedelage siden i går aftes. Jeg har serveret den sammen med en tortilla som lige blev varmet igennem på en tør stegepande, det tog ikke mange minutter, så var den sprød, så man kan vist roligt sige at denne salat er noget af det nemmeste at lave, forudsat at ægget har ligget i lagen i minimum et par timer, så farven rigtig kan trænge ind. Du har sikkert et glas med rødbeder som svømmer rundt i lækker rødbedesaft, så den kan du bruge til disse skønne kogte æg.

Tunsalat med rødbede æg er en mættende frokostret og kalorieindholdet i denne portion ligger på

Det er faktisk ret så dekorativt med de røde æg, forestil dig en æggemad med lidt mayonnaise og spire på toppen, det er altså super flot. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen, man må godt lege med maden.

Påsken står snart for døren, så de her røde æg er måske en ide til påskebordet. Man må gerne lege lidt med farverne og festligt ser det ud. Jeg er sikker på at de vil give anledning til en munter samtale rundt om bordet.

Få mere inspiration på https://sunderekost.dk

Skulle du få lyst til at dyrke dine egne spire er der inspiration at hente her https://sunderekost.dk/spire.html

 

Ingredienser

  • 1 kogt æg
  • et par håndfulde blandet salat
  • lidt tomater
  • ½ ds tun i vand
  • 1 håndfuld kogt pasta
  • evt. lidt spire
  • 1 fuldkorns tortilla

Fremgangsmåde

  1. kom det kogte pillede æg i rødbedelage og lad det trække minimum et par timer, jo længere tid jo rødere bliver det
  2. anret alle ingredienserne på en tallerken og pynt af med æg og spire

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>