Spidskålssalat med æble
Spidskålssalat med æble smager fantastisk, dejlig saftig og sprød. Spidskålssalat med æble passer perfekt til dit grillet kød, kyllingenuggets eller prøv at serverer den til et stegt andebryst, smager himmelsk. Farverne er fantastiske og man kan kun blive glad i låget når man ser denne salat. Husk at vi spiser med øjnene……Du kan sagtens bruge almindelig spidskål, kalorieindholdet er det samme, der er kun farven til forskel. Spidskål kan købes hele året og smager fantastisk, den er finere i strukturen end hvidkål og hører også ind under kategorien grove grøntsager. Vælg gerne nogle aromatiske æbler, det forringer ikke salaten, tværtimod. Spidskålssalat med æble er lige til at tage med på arbejdet eller i skolen.
Kalorieindholdet i en portion Spidskålssalat med æble er 175 Kcal. fordelt på 3,7 g protein, 19 g kulhydrat og 11 g fedt. Velbekomme…..
Ingredienser
- 1 lilla spidskål
- 4 gulerødder
- 2 æbler
- 3 spsk. olivenolie
- saften af en ½ citron
- salt og peber
Fremgangsmåde
- fjern de yderste blade fra spidskålen og snit det fint
- skræl gulerødderne og riv det groft
- skræl æblerne og fjern kernehuset, skær det i tern
- bland olien sammen med citronsaften og smag til med salt og peber
- bland det hele sammen og server gerne med det samme
Nyeste kommentarer