Salat med bær
Prøv lige at se denne skønne salat fuld af solmodne bær. Salat med bær er en skøn, saftig og sprød salat der fanger øjet med det samme. Den er skøn og sommerlig at se på og smager himmelsk og sammen med mormordressing er det næsten en dessert. Salat med bær gør sig godt på bordet og jeg er sikker på at uanset hvad, så bliver der rift om de skønne bær der er i salaten, så kom gerne lidt ekstra i. Hvis der er andre bær du foretrækker, så brug dem, det skulle jo gerne være en delikat oplevelse at spise denne skønne salat, jeg har valgt ud fra farver og mine favoritter. Kalorieindholdet i en portion Salat med bær er 85,2 Kcal. fordelt på 2,4 g protein, 13,25 g kulhydrat og 1,15 g fedt. Det er ikke mange kalorier der er i denne salat, så kom bare lidt mormordressing på, opskriften finder du under fanen Salater/tilbehør. Velbekomme……
Ingredienser
- 2 store romaine salater
- 1 stor bk. solmodne jordbær
- 300 g blåbær
- 1 potte brøndkarse
Fremgangsmåde
- skyl salaten godt og snit den fint
- skyl og rens bærene og skær jordbærene i mindre stykker
- kom salaten på et fad og drys bærene over
- slut af med en dusk brøndkarse
- hæld evt lidt mormordressing over salaten
Nyeste kommentarer