Rødbedesalat med blue cheese

Rødbedesalat med blue cheese

Rødbedesalat med blue cheese er en skøn og farverig salat der nok skal vække begejstring på bordet. Kan man li det sprøde sammen med det bløde og cremede, så er denne salat perfekt som et måltid helt for sig selv. Rødbeder har en lidt speciel smag når de er rå, de er lidt mullede i smagen, men når de bliver varmebehandlet ja så er det en helt anden smag denne skønne rodfrugt får, den bliver nemlig lidt sød i smagen og den mullede smag forsvinder. Kalorieindholdet i en portion Rødbedesalat med blue cheese er 495,5 Kcal. fordelt på 20,25 g protein, 42,5 g kulhydrat og 24,5 g fedt. Velbekomme……

Ingredienser

  • 1 kg rødbeder
  • 1 ds. kikærter
  • 150 g klosterkrone fra Høng
  • 1 ps. blandet salat
  • 100 g chorizo, ristet af på en pande
  • 3 spsk. olieolie
  • salt og peber
  • 1 spsk akaciehonning

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. skræl rødbederne og skær dem i passende stykker og læg dem i en frost pose
  3. kom olie ved og fordel godt rundt
  4. hæld rødbederne op i et ovnfast fad med bagepapir, drys med salt og peber og bag dem i ovnen i ca. 25 – 30 minutter
  5. skær chorizo i små tern og rist dem af på en pande og læg dem på noget køkkenrulle til de skal bruges
  6. hæld vandet fra kikærterne og skyl salaten
  7. når rødbederne er bagte og kølet af samles salaten
  8. skær osten i mindre tern og drys den ud over salaten
  9. fordel honningen over salaten og spis den

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>