Mørbradgryde

Mørbradgryde

Jeg elsker simremad og Mørbradgryde er bestemt ingen undtagelse. Jeg er sikker på at der findes mange variationer af Mørbradgryde, vi har alle vores favoritter når det kommer til mormormad ikk’, og her får du så lige min version af denne skønne ret. Den er fuld af smag selv om det er gris vi snakker om og den ligger godt i maven sammen med en god gang kartoffelmos. Skønt med de gamle retter der lige popper op til overfladen engang imellem ikk. Kalorieindholdet i en portion Mørbradgryde er 395 Kcal fordelt på  33 g protein, 12,3 g kulhydrat og 24,3 g fedt. Velbekomme……

Ingredienser

  • 2 svinemørbrad, renset og skåret i lidt tykke skiver, som bankes lidt flade
  • 1 pk. cocktailpølser
  • 1 pk. bacon i tern
  • 1 løg i tern
  • 250 g champignon
  • 1 ds. tomatpure
  • 1 spsk. røget paprika
  • salt og peber
  • 2 spsk. kokosolie
  • 2½ dl. vand
  • 1 flaske cremefine 7%

Fremgangsmåde

  1. kom salt, peber og paprika på kødet og brun det af i på en stegepande sammen med kokosolien
  2. læg kødstykkerne i en gryde
  3. kom bacon, løg champignon på stegepanden med resten af paprikaen og svits det af i 5 minutter under omrøring
  4. tilsæt tomatpure og lad det svitse med i et minut
  5. kom det hele op i gryden til kødet
  6. tilsæt 2½ dl. vand til kødet og lad det småsimre under låg i 20 min
  7. tilsæt til sidst cremefine og cocktailpølserne, og varm det godt igennem, smag til med salt og peber
  8. server evt.  kartoffelmos, rodfrugtmos eller ris til

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

 
 
 
 
>