Sunderekost.dk
Lakselasagne
Lakselasagne smager fantastisk dejlig. Den er cremet og blid i smagen men har samtidig en fyldig smag. Efter min mening er laksen altså den bedste fisk, især fordi man kan bruge den til så meget, røget, gravad, fersk og rimet. Hvis der er en anden fisk du foretrækker kan du bare bruge den. Server den sammen med en god blandet salat til.
Grønsagerne er dejlig sprøde selv om lasagnen har stået i ovnen i ½ time. Prøv denne Lakselasagne en dag.
Kalorieindholdet i denne portion Lakselasagne er 2000 Kcal. fordelt på 155 g protein, 155 g kulhydrat og 90 g fedt
Ingredienser
- 400 g fersk laks
- 1 broccoli
- 1 stor porre, ca 300 g
- 300 g spidskål
- 1 spsk. paprika
- salt og peber
- 1 pk. friske lasagneplader
- 100 g revet mozarella
- ½ l madlavningsfløde 4% fra Oma
Fremgangsmåde
- blancher grønsagerne og lad dem dryppe godt af
- skær laksen i brede tynde skiver
- bland fløden sammen med paprika, salt og peber
- byg din lasagne op med skiftevis grønt, laks, fløde og lasagneplader og slut af med revet ost
- stilles i en forvarmet ovn i ca. 30 min ved 175′
- server evt en salat til
Nyeste kommentarer