
Lakse salat
Skøn Lakse salat som kan bruges til en lille og let forret på en bund af salat eller hjerteblad, eller oven på en skive rugbrød eller surdejs brød. Smager fantastisk men jeg elsker jo også laks i alle afskygninger og spiser det ret ofte. Den er nem at lave og kan godt tåle at stå og trække 1 times tid inden den serveres. En enkel og lækker salat som ikke tager fokus fra den skønne og saftige laks, så den fortjener at blive serveret på den bedste måde. Prøv at serverer Lakse salat sammen med en af de Grønne pandekager, som du også finder på siden under forret. Laks indeholder Vitamin A, B12, B6, jern, Calsium og Magnesium. Laks kan tilberedes på mange måder bl.a dampet, stegt, grillet og røget. Kalorieindholdet i en portion Lakse salat (ca. 50 g ) er 87,7 Kcal. fordelt på 7 g protein, 1,8 g kulhydrat og 5,9 g fedt. Velbekomme…..
Ingredienser
- 300 g dampet laks
- 2 dl. cremefraiche 9%
- salt og peber
- 1 håndfuld persille, hakkes fint
- soltørrede tomater i olie
- evt. blandede peberfrugter i tern
- hjerteblade eller blandet salat
Fremgangsmåde
- bland laksen sammen med cremefraiche og smag til med salt og peber
- kom en klat på et hjerteblad eller på et fad med salat og pynt med tomat og peberfrugt
Nyeste kommentarer