Kyllingetærte med grønt

Kyllingetærte med grønt

Kyllingetærte med grønt er en super skøn tærte uden dejbund. Jeg har simpelthen lavet tærtebunden ud af farsen, ja sådan kan det også gøres og så slipper man for den fede tærtedej. Den har en god fylde og kan nydes både kold og varm, så du kan sagtens tage et stykke med i madpakken og jeg er sikker på at børnene vil være vilde med den også. Kyllingetærte kan laves på mange måder, dette er bare en af dem.  Prøv denne udgave af tærte næste gang det er på menuen, jeg er sikker på at du vil blive lige så vild med den som jeg er. Velbekomme…..

Kalorieindholdet i et stykke Kyllingetærte med grønt er 474 Kcal. fordelt på 47,2 g protein, 14,5 g kulhydrat og 26 g fedt

Ingredienser

  • 400 g hakket kylling
  • 1 lille æg
  • 1 bundt hakket persille eller purløg
  • 1 spsk. dijon sennep
  • 2 – 3 spsk. kikærtemel
  • salt og peber
  • 200 g bacon i tern
  • 150 g frisk spinat
  • 2 porre skåret i tynde skiver og skyllet
  • 1 squash skåret i tern
  • 3 tomater i tern uden kerner
  • 1 spsk. tomatpure
  • 3 æg
  • 1 bæger Philadelphia naturel
  • 50 g revet cheddar

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. bland kødet med æg, persille, sennep, kikærtemel, salt og peber, farsen må ikke være for våd, tilsæt evt. lidt mere kikærtemel
  3. fordel farsen i et tærtefad og tryk det godt op af kanten også
  4. bages i ovnen i 10 min
  5. steg imens baconen på en varm pande og tag det af, lad fedtet være på panden
  6. steg tomater og squash i baconfedtet
  7. tilsæt porre og lad det svitse i nogle minutter
  8. kom spinaten ved og lad det falde sammen og sluk
  9. fordel grøntsagerne i tærtefadet
  10. pisk tomatpure, philadelphia og æg sammen og fordel det ud over grøntsagerne
  11. drys med revet ost og bag tærten i 25 – 30 minutter til æggemassen har sat sig
  12. server en blandet salat til

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>