Kylling med grønt
Kylling med grønt er bare en af mange retter med kylling, og kylling er jo en skøn spise da man kan blande den med lige præcis det man nu har lyst til. Krydderier, grønsager, rodfrugter og smags givende saucer, listen er lang og fantasien kan virkelig komme i spil her. Kylling er jo ret fedtfattigt så man kan tillade sig meget så mere, end hvis det havde været kød med en højere fedt %. Kylling med grønt er en sprød og smagfuld oplevelse du ikke må gå glip af. Så prøv den en dag hvor menuen alligevel står på kylling, den er hurtig og ret simpel at lave. Kalorieindholdet i en portion Kylling med grønt er 299 Kcal. fordelt på 39 g protein, 12,7 g kulhydrat og 9 g fedt. For en lavere fedt % kan du bruge kalkunbacon. Velbekomme….
Ingredienser
- 250 g kyllingefilet i tynde strimler eller tern
- 50 g bacon i tern
- 150 g spidskål i tynde strimler
- 1 rød peberfrugt i tynde strimler
- 3 forårsløg i tynde strimler
- 1 rød chili uden kerner og fint hakket
- ½ ds. kogte kikærter
- saften fra 1 lime
- evt. 1 spsk. fiskesauce
Fremgangsmåde
- kom baconen på en varm pande og rist det af
- læg det på noget køkkenrulle til senere brug
- kom kyllingen på panden og steg det under omrøring til det er gyldent og næsten mørt, læg det på en tallerken til senere brug
- kom spidskål, peberfrugt og chili på den varme pande og steg det mørt under omrøring
- tilsæt kikærter og forårsløg sammen med limesaften og fiskesauce og lad det stege i et par minutter, under omrøring
- tilsæt til sidst kylling og bacon og varm det godt igennem
- smag retten til med evt. mere limesaft og fiskesauce
Nyeste kommentarer