Karamelliserede solsikkekerner

Karamelliserede solsikkekerner

Karamelliserede solsikkekerner smager skønt og kan bruges som topping på dine salater, og den smager fantastisk. Jeg vil sige at når jeg bruger Karamelliserede solsikkekerner som topping på min blandet salat, så kan jeg sagtens undvære dressing. Denne topping er sød, knasende og let krydret. Du laver dem lige som når du laver brunede kartofler til jul, eller hvornår du nu laver dem, så pas på at sukker massen ikke får for høj varme, da de så vil blive meget mørke i smagen, og det er ikke meningen. Kalorieindholdet i 100 g Karamelliserede solsikkekerner er 570 Kcal. fordelt på 11 g protein, 46 g kulhydrat, 38 g fedt og 1,5 g kostfibre. Der bliver ca 600 g af denne portion.  Men husk nu at det bare er et drys der skal oven på salaten og ikke hele portionen. Det holder til mange drys. Velbekomme….

Ingredienser

  • ½ dl. oliven olie
  • 200 g sukker
  • 350 g solsikkekerner
  • 1 hvidløg
  • lidt salt
  • 1 tsk. stødt spidskommen eller det krydderi du har lyst til

Fremgangsmåde

  1. kom olien på en varm pande
  2. tilsæt sukker og skru ned til jævn varme og lad sukkeret smelte
  3. tilsæt solsikkekerner og fint hakket hvidløg og rør rundt
  4. tilsæt til sidst knust spidskommen og salt
  5. når det hele er blandet godt sammen hældes massen på et stykke bagepapir og smøres ud i et tyndt lag
  6. når massen er afkølet skæres det så du kan bruges det som drys på dine salater og kommes i en lufttæt beholder

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>