Honningristet mysli

Honningristet mysli

Honningristet mysli. Findes der noget bedre end ens egen hjemmelavet Honningristet mysli, nej det synes jeg ikke der gør. Du ved præcis hvad den indeholder og den er ikke fyldt med alle mulige tilsætningsstoffer som er skadelig for din krop. Smager skønt ovenpå din yoghurt og er faktisk supernem at lave. Du kan selv varierer dine tørrede frugter i din Honningristet mysli, så det ikke bliver det samme hele tiden, altid dejligt med variation i den daglige kost. Denne portion vejer omkring 400 g så der er til nogle dage. Velbekomme…..

Kalorieindholdet i 100 g Honningristet mysli er 423 Kcal. fordelt på 13 g protein, 58 g kulhydrat og 17 g fedt

Ingredienser

  • 50 g mandler
  • 200 g havregryn
  • 30 g solsikkekerner
  • 30 g græskarkerner
  • 2 spsk. kokosmel
  • 4 spsk. flydende honning
  • 3 spsk. tørrede bær, f.eks. hindbær, tranebær, rosiner eller abrikoser

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 170′
  2. hak mandlerne groft
  3. bland mandlerne sammen med havregryn, kerner og kokosmel i en skål
  4. tilsæt honningen og rør godt rundt til det er godt klistret
  5. fordel blandingen på et stykke bagepapir og sæt det i den varme ovn i 15 – 20 min skal være gylden, rør undervejs jævnligt i det
  6. lad myslien køle af inden du tilsætter de tørrede frugter
  7. opbevares i en lufttæt beholder

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>