Høns i asparges

Høns i asparges

Høns i asparges kender vi vist alle sammen, denne gude spise findes stadig hos mange og bliver som reglen serveret i en tartelet, og mange kalder det retro mad, jeg er sådan set lige glad med hvad andre kalder denne ret, jeg synes den er fantastisk, nostalgisk og tager en tilbage til ens glade og sorgløse barndom. Høns i asparges er nu også nemmere at lave i dag frem for før i tiden, der fantes jo kun hele kyllinger som skulle koges, pilles og derefter kunne retten begynde. Man må sige at vi i dag har det noget nemmere, da kyllingebryster findes i overflod i forretningerne. Prøv denne nostalgiske ret en dag ved lejlighed. Den er skøn…..

Kalorieindholdet i en tartelet med Høns i asparges er 111 Kcal. fordelt på 9,7 g protein, 6,5 g kulhydrat og 5,5 g fedt

Ingredienser

  • 400 g kyllingebryst i tern
  • 1 spsk. jomfruolivenolie
  • 1 ds. aspargessnitter
  • maizena og vand til jævning
  • salt og peber
  • 10 tarteletter

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 175′
  2. kom olie på en pande og brun kyllingen på alle sider, krydr med salt og peber
  3. tilsæt 2 dl. vand og kog det i nogle min. til kyllingen er mør si, væden fra til saucen
  4. hæld vandet fra aspargesene op i en gryde og varm det igennem sammen med væden fra kyllingen
  5. lav en blanding af maizena og vand, 2 – 3 spsk. maizena og ½ dl. vand og jævn saucen,og kog den op, den må godt være lidt tyk da aspargesene stadig indeholder mere væde
  6. bland kylling og asparges i og varm retten godt igennem
  7. varm tarteletterne i ovnen i 3 – 5 min.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>