Bønnevafler

Bønnevafler

Bønnevafler smager skønt og man har det virkelig godt i maven når man har spist dem. Bønnevafler er fulde af protein og kan bruges med det fyld der lige tiltaler dig. De er lavet på Butterbeans, men du kan sagtens lave dem af andre bønner. Jeg har lavet mine med tun og lidt blandet salat, det var lige det jag havde på lager, men alt kan bruges, så længe du bruger det du normalt ville lægge i en sandwich 🙂 De er altså også vildt gode til den blandede salat, som tilbehør. Hvis du som jeg har det lidt stramt med hvedemel og gluten, så er disse perfekte og jeg synes altså at de mætter mere. De er faktisk super nemme at lave og har du et vaffeljern synes jeg du skulle prøve det af. Der bliver 3 stk ud af en portion, men du kan jo altid gange opskriften op så du får det antal der lige passer dig.

Kalorieindholdet i en vaffel uden fyld er 126 Kcal. fordelt på 9 g protein, 5,3 g kulhydrat og 1 g fedt. Velbekomme……

Ingredienser

  • 150 g kogte butterbeans, kan købes på dåse
  • 1 æg
  • ½ dl. vand
  • 30 – 40 g kikærtemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. blend bønnernemed en stavblender, til en mos
  2. rør de andre ingredienser i og lad dejen stå og trække i 15 minutter
  3. varm dit vaffeljern godt op og spray det med sprayfedt, og bag dine vafler
  4. fyld dem evt. med laks, tun, skinke, kartofler og salat, eller hvad du nu lige har lyst til

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>