Sunderekost.dk

Sunderekost.dk

Blomkåls hapser

Blomkåls hapser kan bruges som tilbehør til fisk og kød. Kan man lide parmesan, er denne et sikkert hit. Det er sikkert også en sjovere måde for f.eks. børn og sikkert mange voksne at få denne grønsag på, da det ikke smager så meget af blomkål. Blomkåls hapser er bestemt en anderledes måde at servere det på, og vil helt sikkert vække begejstring hos mange. Du kan spise disse blokåls hapser varme, som tilbehør til salaten eller til fisk og kød. Der bliver ca. 13 stk. Jeg har lavet dem i alm. frikadelle størrelse. Tag højde for at blomkål er lidt fersk i smagen, den kan godt tage noget krydderi.

Kalorieindholdet i denne portion blomkåls hapser er 830 kcal. fordelt på 73 g protein, 44 g kulhydrat og 44 g fedt

 

Ingredienser

  • 1 blomkålshoved, kogt, brug stokken også
  • 50 g fedtfattig revet ost, gerne cheddar
  • 100 g revet parmesan
  • 2 forårsløg i meget tynde skiver
  • 2 spsk. hvedemel
  • salt og peber
  • 1 – 2 æg, afhængig af størrelsen

Fremgangsmåde

  1. Hak det kogte blomkål meget fint
  2. bland det med de tørre ingredienser
  3. pist ægget sammen og tilsæt
  4. bland det hele godt sammen, det skal blive til en fast masse, som du kan forme til små boller
  5. lægges på bagepapir og bages i en forvarmet ovn i ca. 20 min ved 180. eller til de er gyldne

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>