Ananas rod
Ananas rod smager skønt og er en rigtig god morgenjuice. Den vækker dine sanser med sin søde aromatiske smag og så giver den lige et ordentlig boost til dit immunforsvar, fordøjelse og ikke mindst, giver den dig energi, og det kan vi alle godt bruge uanset om det er om morgenen eller om eftermiddagen. Ananas rod smager skønt og du må ikke snyde dig selv fra at prøve den en dag. Rodfrugterne dæmper den kraftige aromatiske smag fra ananas og gør juicen sød og cremet i smagen. Ananas indeholder blandt andet C-vitamin, samt et fordøjelsesfremmende enzym. Brug ingefær i alle dine juicer og madlavning, lidt eller meget alt afhængig af hvor stærk du vil have den. Ingefær har vist sig at være et af naturens små mirakler som har en anti – inflammatorisk effekt på kroppen, som kan have betydning for en lang række sygdomme, bl.a kræft men også hjertekar sygdomme og gigt. Kalorieindholdet i denne Ananas rod er 140 Kcal. fordelt på 2,1 g protein, 32 g kulhydrat og 0,7 g fedt.
Velbekomme…..
Ingredienser
- 1 sød kartoffel
- 1 gulerod
- ½ ananas
- 3 cm ingefær
Fremgangsmåde
- skræl alle ingredienserne
- kør det hele gennem din juicer og nyd den skønne drik med det samme
Nyeste kommentarer