Mørbrad i paprika sauce

Mørbrad i paprika sauce

Mørbrad i paprika sauce, mums dette er nok den bedste udgave jeg længe har smagt, selv børnebørnene var svære at styre. Den er fantastisk nem, hurtig og simpel at lave. Med de få ingredienser er dette virkelig en smagfuld ret der passer til enhver lejlighed. Jeg har valgt at servere løse ris til, da jeg synes den passer perfekt til denne ret, men skulle du have lyst til noget andet, f.eks. en lækker rodfrugtmos,  så er det da bare det du gør, linket finder du længere nede på siden, der er ikke lavet beregning på tilbehøret. Grøntsager passer for øvrigt også fint til retten.  Svinemørbrad kan laves i utallige variationer, og dette er bare en af dem. Kalorieindholdet i en portion Mørbrad i paprika sauce ligger på 444 Kcal. fordelt på 50 g protein,  19,3 g kulhydrat,  17,5 g fedt og  6,75 g kostfibre. Velbekomme

Du finder opskriften på rodfrugtmos her https://sunderekost.dk/svinekaeber-med-rodfrugtmos.html

 

Ingredienser

  • 1 stor svinemørbrad, renset og skåret i 8-10 bøffer
  • 2 løg, pillet og groft hakket
  • 2 røde peberfrugter, renset fri for kerner og skåret i små tern
  • 2 spsk. paprika
  • 250 g champignon renset og skåret i kvarte
  • lidt olie til stegning
  • 2 flaske cremefine 7%
  • 2 bouillonterning, grønsag
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 ds tomatpasta
  • salt og peber
  • evt. lidt persille til pynt
  • server brune ris eller rodfrugtmos til denne ret

Fremgangsmåde

  1. krydr bøfferne med salt og peber og brun dem af på en varm pande i lidt olie 1-2 minutter på hver side
  2. læg dem til side på en tallerken eller fad til senere
  3. kom olie på panden og svits løg, champignon og peberfrugt ved god varme, dog uden at det brænder på så husk at røre i det, det tager ca. et par minutter
  4. tilsæt fløde, paprika, timian, og tomatpasta og lad det koge lidt ind så det bliver lidt cremet
  5. smag til med salt og peber og læg derefter mørbradbøfferne tilbage i saucen hvor de lige varmes i et par minutter
  6. drys evt. med frisk hakket persille over retten

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>