Sunderekost.dk

Sunderekost.dk

Wok med grønt

Wok med grønt er måske lidt misvisende for retten indeholder altså også kød, så bare rolig det er ikke en vegetar ret, men det kunne det nu godt være for selv uden kød er den fuld af smag. Den er cremet og lækker og grønsagerne er sprøde, den smage fantastisk. Wok med grønsager indeholder rosenkål, og det bevirker altså ikke at retten smager af kål, da der er så lidt i. Hvis du hellere vil bruge spidskål eller hvidkål, gør du bare det. Vi kan aldrig få nok grønt.

Prøv denne Wok med grønt en dag.

Kalorieindhold i 1 portion Wok med grønt er 675 Kcal. fordelt på 33 g protein, 87 g kulhydrat og 24 g fedt

Ingredienser

  • 2 tsk. olie
  • 2 tsk. rød karry pasta
  • 2 tsk. knust ingefær
  • 2 fed knust hvidløg
  • 3 spsk. tamari
  • 350 g inderlår i strimler
  • 4 gulerødder i strimler
  • 2 rødløg i strimler
  • 3 forårsløg i skiver
  • 100 g  champignon, hele hvis de er små ellers i skiver
  • 100 g sugar snaps
  • 250 g grønne bønner i 4 cm stykker
  • 100 g rosenkål i tynde skiver
  • 1 ds. kokosmælk
  • salt og peber
  • 4 dl. ris

Fremgangsmåde

  1. bland olie sammen med hvidløg, ingefær, karrypasta og tamari i en pose og mariner kødet heri i en ½ time
  2. kog risene efter anvisningen på pakken
  3. varm en wok eller stor pande op og kom det marineret kød på og lad det stege til det er mørt
  4. tilsæt løg og gulerødder og lad det svitse med i nogle min.
  5. tilsæt forårsløg, champignon, bønner og rosenkål og lad det stege med i nogle min. grønsagerne skal have lidt bid
  6. kom kokosmælk og sugar snaps ved og varm retten igennem
  7. smag til med salt og peber
  8. server kogte ris til

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>